onsdag den 25. januar 2017

Kirken har brug for en ny reformation!

I 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther slog sine berømte teser op på kirkedøren i Wittenberg. Af kirkehistorien opfattes dette som begyndelsen på det, der blev til reformationen, og dermed til en fornyelse af kirken. Evangeliet blev så at sige genopdaget, først af Luther og siden af folket. Evangeliet blev allemandseje og ikke bare præsternes. Bibelen blev oversat til folkets sprog, og kirkens latinske forkyndelse blev afløst af modersmålet rundt omkring i Europa.

"Skriften alene"
Centralt i reformationen var, at den utilgængelige kirkebibel blev gjort tilgængelige for alle, og dens indhold blev det centrale omdrejningspunkt for troen med slogans som ”Sola Scriptura”, Sola Gratia” og Sola Fide” -  ”Skriften alene”, ”Nåden alene” og ”Troen alene”. Gennem århundreder havde kirken gjort evangeliets indpakning stadig tykkere og tykkere. Med Luther blev pakken åbnet, og evangeliet blev igen gjort synligt.
Mange reformationer
I kølvandet på den lutherske reformation fulgte andre reformbevægelser, og kirken har således siden 1500 tallet gennemgået en række reformer, i og med at nye sider af evangeliet blev opdaget og vægtlagt. Hele frikirkebevægelsen i al dens mangfoldighed var i sit udspring et udtryk for, at nogen så et behov for forandring og fornyelse af kirken. Kirkens reformation er derfor ikke bare en enkelt begivenhed, men en række af begivenheder.
Er gaven blevet væk i indpakningen?
I reformationsåret 2017 er det relevant at spørge: Hvordan ser kirken ud i dag? Har vi brug for nye reformer? Kan mennesker få øje på evangeliet, som er Guds gave til os? Eller har vi ligesom middelalderens kirke givet evangeliet så mange lag indpakning, at det er vanskeligt at få øje på, hvad det dybest set handler om?

Hvilken rolle spiller Bibelen i dag?
Ligeledes må vi spørge, hvilken plads Bibelen har i dag? Missionsforbundet er en frikirkebevægelse, der blev født med et bibelsyn, der udtrykker en tro på, at vi gennem Bibelen hører Gud tale til os. Dette ses i vore to skrifter, ”Det Danske Missionsforbunds synode af 1967” og ”Tro til tiden”, som udkom i 2013. I ”Tro til tiden” skriver vi, at ”Bibelen er den kristne kirkes enestående og normgivende skrift” og at den ”læst i lyst af Jesus Kristus er rettesnor for liv og lære”.
Hvilken rolle spiller sådanne grundholdninger i vores dagligdag og i kirkens liv i 2017?
Giver vi Bibelen råderum i vore liv? 

Har kirken brug for nye reformer?
Svaret på spørgsmålet om behovet for nye reformer må være,
- at hvis og når troens liv udadtil i højere grad peger på kirken selv end på Kristus, da er der brug for en ny reformation,
- og hvis og når livet i kirken indadtil mere handler om vore tanker og ideer, end om sammen at søge vejledning i Skriftens ord, da har kirken brug for at blive reformeret på ny.

Ikke for at komme tilbage til noget, der var engang. Men for at nå frem til det, som Gud har planlagt og forberedt for sin kirke i vor tid.

Sådanne tendenser, er mere eller mindre tydelige i kirken i dag. Vi har derfor brug for en fornyelse af kirkens liv. En genopdagelse af, hvad kristendom dybest set handler om. Et nyt fokus ikke på kirken, men på Kristus! En ny fordybelse i Guds tale til os gennem Skriften! En ny reformation.
John Nielsen
Missionsforstander