tirsdag den 27. januar 2015

Kirkens kerneydelse


Virksomheder og organisationer er meget bevidste om, hvad der måtte være deres kerneydelse. Det er forståelsen for dette, der gør dem i stand til at overleve.
Nu er kirken ikke en virksomhed, og med Paulus´ billede af kirken som et legeme, betragter vi kirken som en organisme og ikke som en organisation. På trods af dette vil jeg våge at rejse spørgsmålet: Hvad er kirkens kerneydelse? Hvad er det kirken først og fremmest har at tilbyde? Hvad er det kirken kan?
Svaret på spørgsmålet må vel kunne findes ved at tage en tur rundt på kirkernes hjemmesider eller ved læsning af kirkeblade. Hvad støder vi på der? Hvilke tilbud sprænger os i øjnene?
Gudstjenester, naturligvis. Koncerter, socialt engagement, seniortræf, spejderarbejde og andre tilbud til børn og unge, møder for kvinder, café-tilbud og så videre. Alt dette og meget mere vidner om engagement, og det er rigtig godt. Men hvilke af disse er vores kerneydelse?
Svaret vil sikkert være forskelligt fra kirke til kirke. Nogen vil sige børnearbejde, andre musik og andre vil nævne helt andre ting. Men er dette kirkens kerneydelser?
Er kirkens kerneydelse blevet det vi kan - vore aktiviteter?
Har vi glemt, hvad der dybest set er kirkens kerneydelse? Har vi glemt, hvorfor vi er kirke? Har vi glemt, hvad det er, vi har fået givet for at kunne give det videre? Noget, som er uafhængig af vores formåen. Noget som er fælles for os alle, uanset hvilken type menighed vi er en del af.
Kirkens kerneydelse er ikke en aktivitet. Det er noget ganske andet. Det er evangeliet!
Men hvad er evangeliet? Det er noget, som er så enkelt, at selv et barn i Børnekirken kan forstå det, og samtidig noget som et så stort og så dybt, at selv den dygtigste teologiprofessor aldrig bliver færdig med at udforske det. Det er noget, som ikke blot holder os beskæftiget i kirken i et par timer ad gangen. Det er noget, som forvandler vore liv, og det er noget, som forvandler vore medmenneskers liv, når vi deler det med dem.
En research i Missionsforbundets menigheder har vist, at vi har mange aktiviteter, og vi har mange kontakter, men der er få der ledes til et nyt liv med Kristus i vore menigheder. Det må vække til eftertanke!
I vores iver efter at lave gode kirkelige tilbud, må vi spørge os selv: Har vi glemt, hvad der er vores kerneydelse? Har vi glemt, at det vi først og fremmest kan, er at præsentere Jesus for andre?

John Nielsen
Missionsforstander